Vi lytter gerne til dig og dine medinvestorer / bestyrelseskollegaers forventninger, og vi vil gerne fortælle, hvordan Schou & Partners A/S skiller sig ud i forhold til de øvrige udbydere på markedet.
Udgivet: oktober, 2019
Her følger det første nyhedsbrev efter sommerferien. Heri kan vi blandt andet fortælle, at Schou & Partners A/S har fået godkendt vores nyeste investeringsprojekt af finanstilsynet, og at vi derfor kan udbyde en ny ejendomsfond, der fokuserer på køb af ejerandele i etablerede ejendomsprojekter – primært i Tyskland.
Schou & Partners A/S har gennem 2019 arbejdet på at få ejendomsfonden registreret hos det danske finanstilsyn, som forvalter af alternative investeringsfonde (under FAIF direktivet). Registreringen opnåede Schou & Partners A/S, d. 21. august 2019.
Registreringen giver mulighed for, at Schou & Partners A/S nu også fremadrettet kan håndtere ejendomsprojekter i form af en eller flere ejendomsfonde – lidt som man kender det fra investeringsforeninger.
Med godkendelsen fra finanstilsynet lancerer vi derfor nu fonden: S&P Value Investment Tyskland A/S som du kan læse flere detaljer om herunder.