Vi udvider teamet og tilfører nye, stærke kompetencer

Udgivet: februar, 2020

Den 1. februar 2020 bød Schou & Partners velkommen til to nye kollegaer, der hver især tilfører virksomheden stærke kompetencer inden for hhv. K/S-administration og investorrådgivning.

Det er med stor fornøjelse, vi har knyttet Claus Stenderup og Lone Christensen til vores virksomhed. Vi glæder os særligt over, at vi med kompetenceudvidelsen står endnu stærkere i forbindelse med håndtering af de stigende aktiviteter inden for køb og salg af brugte K/S-anparter.

Claus Stenderup er startet som Senior Investment Advisor. Claus har mange års erfaring fra – og stor indsigt i banksektoren via sine tidligere stillinger som hhv. Erhvervschef i Danske Bank og Erhvervsdirektør i Bank Nordik.
Claus vil fungere som rådgiver og kontaktperson for vores investorer på Sjælland.

 

Lone Christensen er ansat som Vice Fund Manager og tilfører særdeles solid erfaring inden for administration af K/S-selskaber. Lones primære opgave vil være at effektivisere og strømline administrationen af såvel eksisterende som nye K/S-selskaber.

Vi er altid glade for at byde erfaring og yderligere styrker velkommen til vores virksomhed.
Det er vores håb, at I også vil tage godt imod dem begge.